Referat af bestyrelsesmøde Kurator- og Kunstrådgiverforeningen 10.03.26

Referat af bestyrelsesmøde

Kurator- og Kunstrådgiverforeningen

10. marts 2026 kl. 16.30–18.00

Birkegade 26

Tilstede: Stephanie Bech Madsen, Ida Højgaard, Anouska Kobus, Anna Fernsten, Mathilde Carbel,

Nanna Balslev Strøjer

Fraværende: Charlotte Bagger Brandt

Mødet blev konstateret rettidigt indkaldt.

Ordstyrer: Anouska

Referent: Nanna

1. Valg af kerneroller

- Kasserer: Ida stillede op og blev enstemmigt valgt.

- Forperson: Nanna og Charlotte stillede op. Nanna blev valgt som forperson, og Charlotte blev valgt

som næstforperson.

Bestyrelsen var enige om at arbejde tæt sammen og støtte hinanden i opgaverne, herunder ved

behov i forbindelse med sygdom eller andre forhold. Samarbejdet mellem forperson og

næstforperson forventes at være tæt og koordineret.

2. Navn på foreningen

Bestyrelsen drøftede behovet for snarest muligt at fastlægge et navn på foreningen. Navnet er

nødvendigt i forbindelse med bl.a. ansøgning til Statens Kunstfond, etablering af hjemmeside og

CVR‐registrering.

Flere forslag blev drøftet, herunder forskellige forkortelser. Det blev fremhævet som en fordel, hvis

navnet kan forkortes på en mundret måde.

Navnet DOKK blev nævnt som en mulig retning, men det ser ikke ud til, at domænenavnet er ledigt.

Opfølgning: Anna undersøger mulige domænenavne og sender forslag til bestyrelsen.

Anouska foreslog desuden, at et fremtidigt logo eventuelt kunne indeholde et hyrdemotiv.

3. Hjemmeside

Hjemmesiden udvikles i sammenhæng med beslutningen om foreningens navn.

Beslutning: Foreningen opretter hjemmeside i Squarespace samt tilhørende Google Workspace.

Opfølgning: Anna udarbejder et forslag til en enkel hjemmeside i Squarespace og sender udkast til

bestyrelsen.

4. Økonomi

Der blev indledt en drøftelse af bankmuligheder og etablering af foreningens økonomiske struktur.

Opfølgning: Nanna og Ida holder møde 19. marts kl. 11, hvor der blandt andet træffes beslutning om

valg af bank og håndtering af udlæg.

5. Ansøgning til Statens Kunstfond

Bestyrelsen drøftede en ansøgning til Statens Kunstfond – puljen Kunstkritik, viden og debat.

Ansøgningen har deadline 26. marts 2026 kl. 14.00.

Ansøgningen vil fokusere på en række faglige arrangementer og vidensudvekslinger, herunder

invitation af nordiske kolleger fra lignende organisationer til at dele erfaringer med organisering, faglig

udvikling og arbejdsvilkår.

Beslutning / opfølgning: Mathilde tager lead på ansøgningen og koordinerer arbejdet videre med

Nanna.

6. Arbejdsgrupper og kommunikation

Anouska arbejder videre med etableringen af arbejdsgrupper og udarbejder et oplæg til bestyrelsen.

Bestyrelsen var enige om, at det er vigtigt at udnytte momentum og informere medlemmerne om

status og videre proces.

Opfølgning:

- Anouska udarbejder oplæg til arbejdsgrupper

- Nanna udsender en statusmail til mailinglisten

7. Referater

Beslutning: Referater fra bestyrelsesmøder gøres fremover tilgængelige på foreningens hjemmeside.

8. Næste møde

Næste bestyrelsesmøde afholdes tirsdag 7. april 2026 kl. 16.30 - 18.00 hos SIC Sharing is Caring,

Flensborggade 57

Opgaveoversigt (Actions)

• Anna: undersøger domænenavne og udarbejder forslag til hjemmeside i Squarespace.

• Anouska: udarbejder oplæg til arbejdsgrupper.

• Mathilde: leder arbejdet med ansøgning til Statens Kunstfond og koordinerer med Nanna.

• Nanna: udsender statusmail til mailinglisten og koordinerer ansøgning med Mathilde.

• Nanna og Ida: holder møde om økonomi 19. marts kl. 11 (bank, udlæg m.m.)..

Anna Fernsten Nilén

Anna Fernsten Nilén is a curator, researcher, and cultural strategist working at the intersection of art, society, and lived experience. Her practice is grounded in an ongoing inquiry into how art can foster awareness - and, simply put, make us give a shit - about each other, our environment, and the time we live in.

https://www.annafernstennilen.com
Previous
Previous

Referat af bestyrelsemøde Dansk Kurator og Kunstrådgivereforeningen 07.04.26

Next
Next

Mød bestyrelsen